Jeg er guitarist, skriver og producerer musik i de fleste genre. Jeg har mit eget studie “SUONO” beliggende i Fredericia, som jeg startede tilbage i 2016.

Så langt tilbage jeg kan huske , har musikken været en del af mit liv og har været så heldig at vokse op i 70 erne med bands som Slade, Sweet, Beatles, Led Zeppelin og Abba, og ikke at forglemme de gode danske bands som Gasolin, Shubidua m.fl. som stadig i dag giver inspiration, når jeg skriver og producerer sange.

Min interesse for indspilning startede allerede da jeg i en meget ung alder var i studiet for første gang, for at indspille en demo med vores band. Det blev også vores 3 første originale numre, som jeg skrev musikken til.

Efter en lang pause fra musikken, startede jeg op igen i 2010 med fokus på musik produktion.

Interessen for at producere og skrive musik har altid været til stede, og at være kreativ både som musiker og producer har altid været en drøm, der nu er blevet opfyldt.